
Lyssky
Diskutér Lyssky på Podland — del din mening om hvert nyt afsnit, vurdér episoderne og find andre, der elsker podcasten.

Diskutér Lyssky på Podland — del din mening om hvert nyt afsnit, vurdér episoderne og find andre, der elsker podcasten.

Efter midnat er det lettere at få fat i amfetamin end cigaretter. Sådan siger de i Esbjergs natteliv. Byens amfetaminforbrug ser ud til at være tårnhøjt, og stoffet er aldrig længere væk end en hurtig tur på Snapchat. Nu har politiet intensiveret jagten på pusherne. Vært, tilrettelægger og klipper: David Blach Andersen. Gæst: Louise Dalsgaard, DR's Retskorrespondent.

Advarsel: Denne podcast indeholder beskrivelser af selvskade og vold. Hvis du er i krise, er det vigtigt, du taler med nogen. Kontakt din egen læge, lægevagten eller Livslinien, hvis du har brug for hjælp. Ring 1-1-2, hvis situationen er livstruende. Et internationalt sadistisk online netværk, der kalder sig 1414 er ifølge DR's oplysninger stiftet og ledet af to danskere. I netværket afpresses børn og unge til at begå alt fra hærværk til dyremishandling, selvskade og vold. Det bekræftes også af efterforskere i Europol. Vært, tilrettelægger og klipper: David Blach Andersen Gæster: Louise Dalsgaard, DR's Retskorrespondent. Mads Buhl Pedersen, Undersøgende journalist, P3.

I februar fandt dansk og portugisisk politi næsten to tons kokain ombord på sejlskibet "Freja", der lå for havn i den sydportugisiske by Portimao. Det er danmarkshistoriens største narkofund. Ifølge myndighederne stod 10 mænd - heraf ni danskere - bag smuglingen. De er nu blevet tiltalt i Portugal, hvor de har siddet varetægtsfængslet i mere end et halvt år. Vært, tilrettelægger og klipper: David Blach Andersen. Gæst: Louise Dalsgaard, DR's Retskorrespondent.

En sommermorgen bliver 23-årige Cecilie fundet død på sit badeværelse. Natten før har underboen to gange ringet til politiet, fordi larmen fra Cecilies lejlighed er voldsom. Men ingen kommer. Nu kæmper de pårørende med sorgen og det ubærlige spørgsmål, om Cecilie kunne have været reddet. Vært, tilrettelægger og klipper: David Blach Andersen. Gæst: Louise Dalsgaard, DR's Retskorrespondent.

En række polske mænd er inden for få år blevet dræbt her i Danmark. Nogle af drabene har været ekstremt voldsomme. Et af ligene blev smidt i en kloak, et andet blev parteret og en tredje blev stukket 25 gange i et værksted. Er der en sammenhæng mellem de brutale drab? Vært, tilrettelægger og klipper: David Blach Andersen Gæster: Louise Dalsgaard, DR's Retskorrespondent. Jakob Stobbe, Journalist på Kriminelt, DR.

Med en let rysten på hovedet og blikket fastlåst mod en skærm sad en nu 26-årig mand og hørte på voldsomme anklager om seksuel afpresning - kendt som sextortion - af unge piger og en 18-årig kvinde. Den 26-årige er ved Retten i Roskilde tiltalt for en række forhold, der omhandler voldtægt, forsøg på voldtægt, grooming, ulovlig tvang og blufærdighedskrænkelse af en kvinde og 43 piger. Vært, tilrettelægger og klipper: David Blach Andersen. Gæst: Caroline Clante, DR's Retsreporter.

Kriminelle har fået øjnene op for Pokémonkort, for de er eksploderet i værdi. Tyverier og røverier af kortene tager til, og de dukker op i store sager om hvidvask og narkohandel. Hvordan bruger de kriminelle Pokémonkortene, og er det blevet farligt at have en samling derhjemme? Vært, tilrettelægger og klipper: David Blach Andersen. Gæst: Louise Dalsgaard, DR's Retskorrespondent.

En bande bestående af børn gik på et regulært røvertogt i Københavns gader sidste år, og kriminaliteten var ikke tilfældig. Den var organiseret på det sociale medie Snapchat. Berlingske har gravet i fænomenet, og avisen kan nu afdække, at voldssager med unge mellem ti og 14 år som mistænkte er steget med 225 procent over ti år. Vært, tilrettelægger og klipper: David Blach Andersen. Gæst: Christian Birk, Graverjournalist, Berlingske.

Lyssky er med politiet på en større politioperation, der fører til det største fund af lattergas nogensinde i Danmark. Tre mænd med tilknytning til bandemiljøet er nu blevet varetægtsfængslet i tre uger for besiddelse af mere end 14 ton lattergas. De nægter sig alle skyldige. Vært, tilrettelægger og klipper: David Blach Andersen. Gæst: Louise Dalsgaard, Retskorrespondent, DR.

Kort inden sværdangrebet på en gymnasieskole i Fagersta i Sverige dukkede et billede op på TikTok. På billedet er et sværd, og det ligger på gymnasieskolens toilet. Med fed skrift står der "no more edits" med en trist emoji. Senere på dagen lukker TikTok-profilen ned, og politiet undersøger nu om kontoen er forbundet til angrebet og den formodede gerningsmand. Vært, tilrettelægger og klipper: David Blach Andersen. Gæst: Kevin Shakir, Journalist, DR Verificerer.

I denne uge er politiet selv på anklagebænken, efter Københavns Byret har indledt en sag mod to politibetjente, der er tiltalt for at have efterladt en stærkt beruset mand et øde sted. Manden blev kort tid efter påkørt af en lastbil og afgik ved døden. De to betjente nægter sig skyldige. Vært, tilrettelægger og klipper: David Blach Andersen. Gæst: Anna Bjørg, Graverjournalist, Frihedsbrevet, Theis Ehler Molin, Graverjournalist, Zetland.

Gitte Brink bor i Grønneparken i Holbæk og sidder i sofaen oppe i sin lejlighed, da hun hører et skud. Derefter griber Gitte Brink sit tøj, sine nøgler og en Falck-kasse og løber ned, hvor hun ser to, der er blevet ramt af skud ved legepladsen. Tre mænd på henholdsvis 22, 23 og 35 år er nu sigtet for drabsforsøg og for at handle i forening, da den 23-årige steg ud af en bil og affyrede skud mod en gruppe i boligkvarteret. De tre nægter sig skyldige i sigtelsen. Vært: Louise Dalsgaard, DR's Retsanalytiker. Gæst: Gitte Brink, Førtidspensionist og beboer i Grønneparken. Tilrettelægger og klipper: David Blach Andersen.

Politiet skød lørdag en 22-årig mand efter en biljagt, der endte i bydelen, Tingbjerg, i det nordvestlige København. Den dramatiske hændelse blev filmet, og fra midnat satte unge gaderne i brand - i vrede over det, som nogle opfatter som en unødvendig reaktion fra politiet. Den 22-årige er indlagt og sigtet for forsøg på grov vold mod en tjenestegørende politibetjent. Han nægter sig skyldig. Vært, tilrettelægger og klipper: David Blach Andersen. Gæst: Louise Dalsgaard, DR's Retsanalytiker.

Det er ikke kun bander i Sverige og Danmark, som hyrer tilfældige teenagere over telefonen til at begå kriminelle handlinger mod betaling. Det er også en metode, som Rusland i stigende grad benytter sig af, når der skal udføres spionage og sabotage - ikke bare inde i Ukraine men også i de europæiske Nato-lande. Polen er særligt hårdt ramt, og så sent som denne måned kunne landets anklagemyndighed rejse tiltale mod en 18-årig ukrainsk mand for en lang række handlinger, som angiveligt havde til hensigt at skabe konflikt mellem ukrainere og polakker. Vært, tilrettelægger og klipper: David Blach Andersen. Gæster: Matilde Kimer, DR's Ruslands- og Ukraine-korrespondent, Andrzej Kozlowski, Underviser, Universitetet i Lódz og efterretningsspecialist hos NaviRisk

Lyssky er taget med narkohunden, Tjalfe, og en gruppe forklædte civile betjente på patrulje på Roskilde Festival. Her flyder det med stoffer, og som et nyt tiltag forsøger politiet nu at få sat en stopper for pusherne på Snapchat for at mindske salget til festivalgæsterne. Vært, tilrettelægger og klipper: David Blach Andersen. Gæster: Louise Dalsgaard, DR's Retsanalytiker og Mathias Hindkjær, Politikommissær, Midt- og Vestsjællands Politi.