
Tænketanken Prospekt
Diskutér Tænketanken Prospekt på Podland — del din mening om hvert nyt afsnit, vurdér episoderne og find andre, der elsker podcasten.

Diskutér Tænketanken Prospekt på Podland — del din mening om hvert nyt afsnit, vurdér episoderne og find andre, der elsker podcasten.

I denne episode af Politik med Prospekt taler kommunikationschef Tine Obel med lærer og debattør Maja Rømer om fravær, skolekultur og skolens værdi. De taler om forskellen på undervisningsmæssige tilpasninger og særaftaler, om skolens ansvar for at sætte tydelige rammer og forældrenes ansvar for at bakke op om dem – og om, at fællesskabet kræver, at alle er med.

Kan nutidens unge og kommende konfirmander sætte verden på pause? Og kan vi hjælpe dem med at skrue ned for lyden – sætte dem på mute – og lære dem bare at være? Det kan give plads til fordybelse, men også gøre dem bedre i stand til at forholde sig kritisk til alt det, de møder online. Det taler kommunikationschef Tine Obel med sogne- og feltpræst Peter Sporleder om i denne episode af Politik med Prospekt. Med afsæt i PISA-undersøgelsens resultater undersøger de, hvordan vi kommer videre herfra – og om en del af svaret på læsekrisen skal findes i kirken, i fordybelsen og i evnen til at sætte verden på pause.

Hvornår skal staten blande sig i familien? Hvad er forskellen på velfærdspolitik og familiepolitik? Og hvordan taler man egentlig politisk om familien? I denne uges Politik med Prospekt taler kommunikationschef Tine Obel med Max Manøe Bjerregaard, der har været akademisk praktikant i Prospekt. Sammen med programleder Christian Egander Skov har Max skrevet notatet Familien som politisk kampplads. I podcasten taler de om notatets vigtigste pointer – og om vejen fra Børnenes Danmark til familiernes Danmark. Læs notatet her: Familien som politisk kampplads

I denne episode taler kommunikationschef Tine Obel med Maja Rømer, der er folkeskolelærer på Gilbjergskolen i Gribskov Kommune, om skolen som børnenes møde med virkeligheden. For når børn begynder i skole, træder de ind i et fællesskab med mange forskellige mennesker, hvor man skal tage hensyn og lære at være en del af noget større. Her er opgaven ikke altid lige den, man selv havde ønsket sig, og samarbejdspartneren er ikke nødvendigvis den, man selv ville have valgt. Der er nemlig forskel på at være barn i en familie og elev i en skole. Og skolen skal ikke indrettes efter det enkelte barn alene, men give plads til det fællesskab, som alle børn skal være en del af. Maja giver også forældrene gode råd med på skolevejen – og os alle lidt lektier for. Lyt med, og hør, hvad en lærer mener, vi med fordel kan huske her op til skolestart.

I denne episode af Politik med Prospekt taler kommunikationschef Tine Obel med Jesper Rønn Kristiansen, der er sekretariatsleder for Folkekirkens Grønne Omstilling. Her leder han arbejdet med at rådgive folkekirken om bæredygtighed inden for blandt andet bygninger, opvarmning og arealforvaltning. Samtalen handler om folkekirkens rolle som forvalter – og om det store grønne potentiale, der ligger i kirkens mange bygninger, kirkegårde og jordarealer. For hvordan kan folkekirken tage ansvar for den grønne omstilling og samtidig værne om sin kulturarv? Jesper Rønn Kristiansen har desuden bidraget til Prospekts lille grønne antologi I forvalterens perspektiv. Køb antologien her

I denne episode af Politik med Prospekt taler kommunikationschef Tine Obel med forfatter, debattør og tidligere undervisningsminister Merete Riisager om bedsteforældre – og om betydningen af at være en del af en større familie. For mødet mellem generationerne kan også blive et møde mellem forskellige børnesyn. Det nye børnesyn kan clashe med bedsteforældrenes syn på regler, rammer og de voksnes ansvar. Måske endda med omvendt fortegn af, hvad man umiddelbart skulle tro: Hvor børnene oplever frie rammer hjemme hos mor og far, kan bedsteforældrene være dem, der sætter tydelige regler og grænser. Men samtalen handler også om den enorme rigdom, der ligger i at være en del af en større familie og en fortælling, som rækker ud over én selv. At kende sin slægt, vide, hvor man kommer fra, og opleve sig som en del af noget større giver både forankring og tilhørsforhold. Det er en rigdom, vi skal værne om.

I denne episode af Politik med Prospekt taler programleder Christian Egander Skov med forfatter Bo Heimann om hans nye bog I den orange mands verden – Værdisystemernes kamp om fremtiden. Samtalen kredser om de værdisystemer, der ifølge Heimann præger Vestens udvikling og er med til at forklare tidens polarisering, den politiske splittelse og de store kulturkampe. Med afsæt i bogens analysemodel argumenterer Heimann for, at Vesten har haft travlt med at bygge videre på samfundet, men har forsømt det fundament, det hviler på. Diagnosen er, at vi har glemt de grundlæggende værdier, mens forandringerne er sket med stadig større hastighed. Køb bogen her: I den orange mands verden - Værdisystemernes kamp om fremtiden

Skolen handler om mere end faglighed. Den handler også om fællesskab, ansvar og om at skabe gode rammer for læring og trivsel. I denne episode af Politik med Prospekt taler kommunikationschef Tine Obel med psykolog og forfatter Rasmus Alenkær om skolens formål, om værtskab som pædagogisk greb og om, hvordan vi kan erstatte abstrakte idealer med konkrete opgaver, der styrker fællesskabet. Samtalen kredser også om skolens formålsparagraf, klasserumsledelse og om, hvordan vi sammen passer på hinanden – og på vores skole.

I den sidste episode af Sommersamtaler fra Folkemødet 2026 taler presse- og kommunikationschef Tine Obel og forstander Maria Schack fra Ellengårdens Familiehjem med Dorte Andreas, der er formand for Skolelederforeningen. Samtalen tager blandt andet udgangspunkt i Skolelederforeningens debat på Folkemødet, hvor spørgsmålet lød: Er den danske folkeskole en servicebutik eller et forpligtende fællesskab? De taler om forventningerne til skolen og om forældrenes rolle. Og kommer de også lidt omkring Aula. - For kan man egentlig melde sig ud af det fællesskab?

Det bliver til en samtale om frivillighed, deltagelse og fællesskaber i denne episode af Sommersamtaler fra Folkemødet. Presse- og kommunikationschef Tine Obel og forstander Maria Schack fra Ellengårdens Familiehjem har besøg af Lasse Mors, der er fællesskabsudvikler i Ligeværd. For hvordan bidrager man til fællesskabet, når livet ikke altid er let? Hvordan finder man sin plads i et fællesskab, når man selv har brug for støtte? Og hvad betyder det at opleve, at man både kan modtage og give noget til andre? Det ved Lasse noget om.

I denne første episode af Sommersamtaler fra årets Folkemøde taler vi med Carsten Bjerre, der er institutionsleder på Sct. Georgsgården Børne- og Ungdomscenter Skanderborg. Der bliver snakket om værtskab, fællesskaber og begrebet perifert legitim deltagelse. For hvad betyder det egentlig? Hvordan inviterer vi mennesker ind i fællesskaber? Hvordan møder vi dem, der står på kanten og kigger ind? Og hvad kræver det af os, hvis flere skal føle, at de hører til? Det og meget mere blev startskuddet på vores pop-up podcast fra Solskinsøen.

I denne første episode af Sommersamtaler fra årets Folkemøde taler vi med Carsten Bjerre, der er institutionsleder på Sct. Georgsgården Børne- og Ungdomscenter Skanderborg. Der bliver snakket om værtskab, fællesskaber og begrebet perifert legitim deltagelse. For hvad betyder det egentlig? Hvordan inviterer vi mennesker ind i fællesskaber? Hvordan møder vi dem, der står på kanten og kigger ind? Og hvad kræver det af os, hvis flere skal føle, at de hører til? Det og meget mere blev startskuddet på vores pop-up podcast fra Solskinsøen.

I denne episode af Politik med Prospekt taler kommunikationschef Tine Obel med Jakob Vest Arler, chef for forretningsudvikling i NCC Industry/Råstoffer og bidragyder til Tænketanken Prospekts nye antologi I forvalterens perspektiv. Samtalen tager afsæt i et af den grønne omstillings store dilemmaer: Hvordan skaber vi forståelse for de forandringer, som omstillingen kræver? For de fleste ønsker mere natur, mere grøn energi og mindre CO₂. Men hvad sker der, når omstillingen også betyder jernmarker, vindmøller og forandringer i de landskaber, mennesker føler sig knyttet til? Måske handler den grønne omstilling ikke kun om teknologi og politiske beslutninger. Måske handler den også om tillid, relationer og forståelse.

Denne episode af Politik med Prospekt sendes live fra årets Naturmøde i Hirtshals. Med på scenen har kommunikationschef Tine Obel medlemschef Peter Koch Hansen fra Hedeselskabet, Anne Kathrine Esbjerg, projektchef for planlægning og landskab hos NORRØN, samt Tinna Stengaard, co-founder i B3 Impact. Sammen dykker de ned i begrebet Folkenatur og spørgsmålet om, hvordan vi skaber en stærkere forbindelse mellem mennesker og natur. For natur handler ikke kun om biodiversitet og arealer, men også om fællesskab, tilhørsforhold og et fælles ansvar for de landskaber, vi er en del af.

I denne episode af Politik med Prospekt taler kommunikationschef Tine Obel med tidligere undervisningsminister, forfatter og debatør Merete Riisager om forældreansvaret i opdragelsen – og om, hvordan vi passer på vores samfund ved at vise vores børn, hvordan man bidrager til fællesskabet. For uden forældreansvar begynder samfundet at falde fra hinanden. Vi har samværsnormer, der gør det rart at være sammen med andre mennesker. Normer, hensyn og ansvar kommer ikke af sig selv. De skal læres, leves og gives videre. Samtalen kredser om opdragelse som både ansvar og pligt – og om nødvendigheden af, at børn lærer at navigere i verden, tage hensyn til andre og forstå, at man også selv har et ansvar for fællesskabet.