
Lyt til Berlingske
Diskutér Lyt til Berlingske på Podland — del din mening om hvert nyt afsnit, vurdér episoderne og find andre, der elsker podcasten.

Diskutér Lyt til Berlingske på Podland — del din mening om hvert nyt afsnit, vurdér episoderne og find andre, der elsker podcasten.

Man taler ikke længere om muligheden for en »blå bølge«, men en decideret »blå tsunami« for Demokraterne til midtvejsvalget. Det hele handler om én mand: præsident Donald J. Trump. Berlingske kigger nærmere på staterne, der afgør amerikanernes fremtid. Hvis ønsket er et USA, der gradvist vrider sig fri af de yderliggående tendenser, er kandidater som Abdul El-Sayed ikke vejen frem. Det skriver Birgitte Borup i sin leder. Tværtimod symboliserer El-Sayed den politiske hjemløshed, som den amerikanske midte i stigende grad oplever, lyder det. Herhjemme har regeringen muligheden for at spille de blå partier ud mod hinanden, når den skal finde flertal for sine lovede skattelettelser, lyder det i en politisk analyse af Bent Winther. DF byder sig til i skatteforhandlingerne, hvis partiet kan få lettet afgiften på benzin og diesel. Dagens historier er udvalgt og præsenteret af Berlingskes erhvervskommentator, Thomas Bernt Henriksen. Oplæser og producer: Frederik Riis-Jacobsen See omnystudio.com/listener for privacy information.

Et tv-transmitteret mundhuggeri mellem kulturminister Zenia Stampe (R) og iværksætter Martin Thorborg har tiltrukket sig stor opmærksomhed. Men debatten, som programmet har affødt, har kun i meget lille grad afspejlet substansen. I stedet har der været heftige diskussioner om Zenia Stampes facon. Et andet tv-program, der har skabt voldsom debat, er TV 2s omdiskuterede serie »Alle elsker Rasmus«. Programmet, der nu er blevet afpubliceret af tv-kanalen, beskyldes for »psykisk tortur«, og nu har den ufrivillige hovedperson brudt tavsheden. Når københavnerne betaler for at få hentet deres skrald, går pengene ikke kun til dét. Københavns Kommune bruger også millioner af kroner - inddrevet via affaldsgebyret - på kreaværksteder, fester og livekoncerter. Professor kalder det i strid med loven. Kommunen afviser. Dagens historier er udvalgt og præsenteret af Berlingskes erhvervskommentator, Thomas Bernt Henriksen. Oplæsning og produktion: Caroline Toft Baunkjær. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Hvorfor ventede politiet fem timer og 18 minutter med at opsøge den senere dømte morder og seksualforbryder Philip Patrick Westh, da han en søndag morgen i 2023 blev identificeret som mulig gerningsmand til kidnapningen af en kun 13-årig pige? En ny redegørelse fra politiet giver intet svar – eller jo, den giver faktisk et ret klart svar, siger erfaren kriminalefterforsker med 36 års erfaring i politiet. Partiet Die Linke bliver konstant kritiseret for sine tætte forbindelser til terrorsympatisører og klanmedlemmer. Nu viser interne dokumenter, at kritikken var mere end berettiget. Partiets leder tør end ikke nævne dem ved navn. I stedet for at lave indholdsløse videoer på de sociale medier, skulle overborgmester Sisse Marie Welling hellere finde en løsning på den skændsel, delecyklerne har udviklet sig til. Leder fra Birgitte Borup. Dagens historier er udvalgt og præsenteret af Berlingskes chefredaktør, Pierre Collignon. Oplæsning og produktion: Frederik Riis-Jacobsen. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Udenrigsministeren tog på en 24 timers diplomatisk rejse for blandt andet at klinke skårene efter Mette Frederiksen. Han appellerer til at holde uenigheder bag lukkede døre og vil ikke svare på, om han er uenig med statsministeren. Danmark skal have et nyt udligningssystem, hvor staten omfordeler penge mellem rige og fattige kommuner. Derfor kan kommuner som København allerede nu godt forberede sig på, at de skal sende flere penge til provinsen. Sådan lyder det fra Limfjorden og Lohals fra både en minister og en ordfører. Da forsker Lotus Sofie Bast gav sig ud for at være 13 år på TikTok, mødte hun reklamer for både nikotinprodukter og MDMA. Det fik hende til at lave en fast regel for sine egne døtre på 12 og 14 år. Dagens historier er udvalgt og præsenteret af Berlingskes chefredaktør, Pierre Collignon. Oplæsning og produktion: Frederik Riis-Jacobsen See omnystudio.com/listener for privacy information.

Først skrev myndighederne sort på hvidt, at kommunerne skal give afslag på ansøgninger om nye og større grisestalde. Men nu siger den ansvarlige styrelse det omvendte: at kommunerne slet ikke skal afvise ansøgninger. Kritikere mener, at det skaber yderligere tvivl om det juridiske grundlag for regeringens omstridte grisestop. Med sine fillers og sine fucks er Kimberly Guilfoyle en solo telenovela, og hendes tabloide skandaler har sat fokus på valgets helt store overraskelse. Nu har vælgerne fået nok, og det er et chok for præsident Trump. Analyse fra Berlingskes Poul Høi. På Københavns Rådhus frygter de, at ikke mindst Indre By med endnu flere turister end i dag kan udvikle sig til en »kulisseby«. Derfor vil de sætte en stopper for flere hoteller. Ifølge Dansk Erhverv er politikerne i gang med at begå en stor fejl. Dagens historier er udvalgt og præsenteret af Berlingskes chefredaktør, Pierre Collignon. Oplæsning og produktion: Ida Skovsgaard See omnystudio.com/listener for privacy information.

Netanyahu ser foreløbig ud til at have mistet flertallet. Men hans modstandere får mere end svært ved at danne en regering. Resultatet kan blive omvalg og krig. Analyse fra Berlingskes Gunnar Meningen var at tale om europæisk sikkerhed, da den norske og finske statsleder talte med Putin. Men nu hagler kritikken ned over dem. For med deres opkald til den russiske præsident har de givet ham præcist det, han altid har ønsket sig: en kile ned midt i Europa. By-, land- og transportminister Signe Munk (SF) var udset til at blive formand Pia Olsen Dyhrs arvtager. Nu har hendes sygemelding åbnet en debat om magten i SF. Dagens historier er udvalgt af Berlingskes chefredaktør, Pierre Collignon. Oplæsning og produktion: Caroline Toft Baunkjær See omnystudio.com/listener for privacy information.

Afstanden mellem hvordan israelerne ser sig selv, og hvordan omverdenen ser dem, har aldrig været større. Det er en splittet nation, der i dag vælger ny regering. De to mænd skændtes om præsident Trump i en hundepark, og snart gjaldede skuddene i parken. Alt er nu »nedstrøms fra politik« i USA, og en ny undersøgelse afslører, at amerikanerne ikke har været så vrede i 150 år. Analyse fra Poul Høi. Ingen er tjent med, at almindelige danske teenagere kategoriseres som potentielle ekstremister under en feministisk konspirationsteori. Aminata Corr Thrane leverer dagens kommentar. Dagens historier er udvalgt og præsenteret af Berlingskes chefredaktør, Pierre Collignon. Oplæsning og produktion: Frederik Riis-Jacobsen. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Det er farligt at tale om Trump som Putins allierede. Hvis Europa skal nå at gøre en forskel, kræver det en anden tilgang. Analyse fra ruslandskorrespondent Emil Rottbøll. Det kan se ud til, at Søren Gade har ret, når han siger, at han var blevet smidt ud af Venstre, hvis han ikke havde forladt Folketinget. I hvert fald har Troels Lund Poulsen netop fået carte blanche til i fremtiden at ekskludere folketingsmedlemmer, der ikke indordner sig. Regeringens grisestop uden lovhjemmel dækker over et større problem, hvor Folketinget med bemyndigelseslove flytter lovgivningsmagten til regeringen. Ole P Kristensen leverer dagens leder. Dagens historier er udvalgt og præsenteret af Berlingskes chefredaktør, Pierre Collignon. Oplæsning og produktion: Caroline Toft Baunkjær. See omnystudio.com/listener for privacy information.

En ny undersøgelse bestilt og betalt af Nordisk Ministerråd afslører diktatoriske tendenser blandt nordiske mænd. Nu hagler kritikken ned over rapport, der er udarbejdet af international ngo, der vil afmontere patriarkatet. Amerikansk forhandler hylder Putin som »humanist«, og nu har europæerne efterhånden fået nok. En tidligere tysk stabschef hører helt nye toner bag lukkede døre i Europas hovedstæder. Og Ruslands egne handlinger viser, hvorfor det bekymrer Moskva, siger han. Der er for meget koncept og storytelling og for lidt velsmag hos byens nye ambitiøse Michelin-stjerne-aspirant, magnolia. Søren Frank har besøgt og smagt. Dagens historier er udvalgt og præsenteret af Berlingskes internationale kommentator og lederskribent, Birgitte Borup. Oplæsning og produktion: Frederik Riis-Jacobsen See omnystudio.com/listener for privacy information.

Ingen burde koncentrere sig om det konservative Kansas under det amerikanske midtvejsvalg. Staten har ikke valgt en demokratisk senator i næsten 100 år, men utilfredsheden med præsident Trump har gjort det umulige muligt for Demokraterne. Det københavnske boligmarked er gået ned i gear. Flere sælgere oplever, at til-salg-skiltene må hænge længere tid i vinduerne. Derfor har vi fået en boligøkonom og en ejendomsmægler til at dele deres bedste salgsstrategi. Mange troede, at udenrigsminister Marco Rubio ville være fornuftens stemme i Det Hvide Hus. I stedet legitimerer han Trumps alliance med Putin, fortæller Birgitte Borup i »For Tiden«. Dagens historier er udvalgt og præsenteret af Berlingskes internationale kommentator og lederskribent, Birgitte Borup. Oplæsning og produktion: Ida Skovsgaard See omnystudio.com/listener for privacy information.

I en omdiskuteret video bliver den demokratiske guvernørkandidat Amy Acton beskyldt af sin egen mor for at have »løjet hele sit liv«. Men Acton var tydeligvis forberedt, og nu er hendes republikanske modstander havnet i strid modvind. Mange danskere ønsker at skifte spor i karrieren, men få tager springet, viser en ny analyse. Da Peter Kirkebye fyldte 50, vinkede han farvel til den sikre it-branche til fordel for et liv som selvstændig. Nu hjælper han ligesindede og deler den 30-dagesplan, som han selv fulgte. Med hyggesnak og kærlige ord til sin far lykkes det Sarah Sommer via skjult kamera at få sin far til at tilstå en række overgreb mod hende i en ny TV 2-dokumentar. Det er en rystende historie, og det rykker grænsen for, hvad man dokumentarisk kan tillade sig. Dagens historier er udvalgt og præsenteret af Berlingskes internationale kommentator og lederskribent, Birgitte Borup. Oplæsning og produktion: Ida Skovsgaard. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Tillidsmanden for betjentene, der lørdag slog to pressefotografer med stave i forbindelse med en demonstration, udtaler sig nu for første gang siden hændelserne. Det er ikke helt almindelige købere, der står i kø, når ejendomsmæglere i Finland og Sverige lægger grunde og huse op. Finland har nu forbudt russere at købe op i landet, og Sverige lurer på at efterligne naboerne. Det handler om krig – og frygten for hybride angreb. I en høj kælder på en af Københavns bedste beliggenheder er et af årets mest afventede spisesteder netop åbnet. Berlingske var forbi. Det var en blandet fornøjelse. Dagens historier er udvalgt og præsenteret af Berlingskes internationale kommentator og lederskribent Birgitte Borup. Oplæsning og produktion: Caroline Toft Baunkjær. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Volodymyr Zelenskyj og Europa føler sig forrådt af USA, men måske er svigtet også vores eget. I årtier har vi udliciteret vores sikkerhed. Nu lukker den historiske parentes sig, og ifølge tidligere udenrigsminister Per Stig Møller står kontinentet over for sin største prøvelse: »Nu skal vi til at ranke ryggen.« Det er et enormt svigt, at Venstres formand ikke adresserer elefanten i rummet, som er, at Søren Gade begrunder sin afgang med en dyb politisk uenighed. Thomas Bernt Henriksen står bag dagens leder. Et stort slag blandt byens mest toneangivende restauratører er på vej til København, og det kan komme til at ændre styrkeforholdene på byens restaurantscene fremover. Søren Frank beretter fra en restaurantscene, der mere og mere ligner den i London og New York. Dagens historier er udvalgt af Berlingskes internationale kommentator og lederskribent Birgitte Borup. Oplæsning og produktion: Caroline Toft Baun kjær. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Indhold fra den såkaldte »manosfære«, hvor kvinder beskrives som undermennesker, er massivt udbredt blandt danske unge, viser nye tal. Mængden er så massiv, at skolens undervisning aldrig vil kunne slå til, mener fagfolk, der advarer om store konsekvenser. Digitaliseringsministeren vil stramme loven. Venstres Søren Gades afskedssalut er en hård kritik af Venstres politiske ledelse og hans tidligere kolleger på Christiansborg. Men hans udgang var uundgåelig, siger Berlingskes politiske kommentator: »Alternativet for partiet var værre.« I en pakket Royal Arena fejrede 76-årige Stevie Wonder 50 års jubilæet for udgivelsen af mesterværket »Songs in the Key of Life«. En musikalsk gourmetmiddag, der sluttede med en uovertruffen finale. Dagens historier er udvalgt og præsenteret af Berlingskes internationale kommentator og lederskribent, Birgitte Borup. Oplæsning og produktion: Frederik Riis-Jacobsen. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Langt flere danskere har i dag lån med variabel rente, og det gør boligmarkedet mere sårbart over for nye stigninger i renten. Eksperter advarer om en giftig cocktail, der især truer de seneste års boligkøbere i landets dyreste kommuner. Med en familiehistorik, hvor mange har fået kræft, har Mia Rydahl gjort sig nogle vigtige erfaringer. Nu ved hun, hvad hun skal undgå. Pelle Dragsteds plan om lavere madmoms er en elendig idé. Statsministeren burde fikse alt det, der er i stykker i velfærdsstaten, før hun smadrer momssystemet. Kommentar fra Thomas Bernt Henriksen. Dagens historier er udvalgt og præsenteret af Berlingskes erhvervskommentator og lederskribent, Thomas Bernt Henriksen. Oplæsning og produktion: Frederik Riis-Jacobsen. See omnystudio.com/listener for privacy information.