
Projekt Edison - Se hverdagen med nye øjne
Diskutér Projekt Edison - Se hverdagen med nye øjne på Podland — del din mening om hvert nyt afsnit, vurdér episoderne og find andre, der elsker podcasten.

Diskutér Projekt Edison - Se hverdagen med nye øjne på Podland — del din mening om hvert nyt afsnit, vurdér episoderne og find andre, der elsker podcasten.

Hvornår begynder et fællesskab? Vi besøger en idrætshal, hvor nogen møder tidligt for at åbne døren, lægge boldene frem og skabe en god stemning, før de andre kommer. Sammen med elever og fagpersoner undersøger vi, hvad der skal til, for at mennesker føler sig velkomne og som en del af noget. Afsnittet handler om samvær, omsorg og de små handlinger, der kan skabe plads til én mere.

Hvad gør et sted værd at passe på? På Assistens Kirkegård undersøger vi, hvordan steder får betydning gennem de mennesker, minder og fællesskaber, der knytter sig til dem. For et vigtigt sted behøver ikke at være en kendt bygning eller en smuk park. Det kan også være en sofa i klasselokalet, en fodboldbane eller et bestemt hjørne af skolegården. Afsnittet handler om tilhørsforhold, natur og om, hvordan vi kan udvikle steder med respekt for dem, der allerede bruger dem.

Hvad får egentlig vores hverdag til at fungere? Vi undersøger de ofte usynlige systemer, der sørger for strøm, vand, varme, internet og sikre skoleveje. På en skole går vi ned i teknikrummet og møder nogle af de mennesker, der hver dag arbejder for, at elever og lærere kan koncentrere sig om undervisningen. Afsnittet handler om infrastruktur, afhængighed og om at få øje på de systemer og mennesker, der får samfundet til at hænge sammen.

Hvornår bliver noget egentlig til affald? I dette afsnit undersøger vi, hvordan gamle materialer og ting, vi ellers ville smide ud, kan få nyt liv. Vi besøger en skole, der har skabt et bibliotek af møbler og materialer, som allerede fandtes, og møder en designer, der har trænet sig i at se muligheder, hvor andre ser affald. Afsnittet handler om grøn omstilling, kreativitet og om at stille spørgsmålet: Hvad kunne det blive til?