
Skolegården
Diskutér Skolegården på Podland — del din mening om hvert nyt afsnit, vurdér episoderne og find andre, der elsker podcasten.

Diskutér Skolegården på Podland — del din mening om hvert nyt afsnit, vurdér episoderne og find andre, der elsker podcasten.

I denne udgave af Skolegården, er vi ude og besøge Falke, der går på Gudenåskolen i Ry. Vi besøger Falke, fordi de oplever et problem på deres skole, som de gerne vil have hjælp til, hvordan de kan løse. Og så giver han en rundvisning på skolen. Lyt til afsnittet og hør, hvad det drejer sig om, og lyt til de næste tre afsnit også, hvor Falke modtager nogle råd til, hvad han kan gøre, og hvor vi til sidst skal se, hvordan det er gået

I løbet af det seneste halve år har Danske Skoleelever spurgt eleverne om, hvad de mener, er vigtigst ved deres skoledag. Det er blevet samlet i en rapport, der udkommer lige om lidt. Hvis du ikke gider læse hele rapporten, kan du snyde ved at høre det her afsnit af Skolegården, hvor vi gennemgår de 6 temaer, eleverne vægter højest og så præsenterer vi de anbefalinger, rapporten giver til elevrådene. Sidder du i elevrådet på din skole, og kan du bruge nogle af anbefalinger ude hos jer?

Vores værter siger tak for i år og holder sommerferie. I det her lille bitte afsnit ønsker vi dig en god sommerferie, og du kan høre lidt om, hvad der sker, når vi går i gang med arbejdet igen til august. Nyd ferien!

Obs: Dette afsnit er optaget live på Folkemødet på Bornholm. Lydkvaliteten bærer præg af, at det er en udendørs liveoptagelse, og at der er andre events i gang lige ved siden af. Derfor er lyden ikke helt så skarp, som du plejer at høre os. Bær over med os. Vi synes, samtalen er det værd. Til en helt almindelig skole-hjem-samtale er det eleven, der bliver vurderet. I dette afsnit vender vi det hele om: Nu er det den danske folkeskole, der er til samtale, og det er eleverne, der har sat dagsordenen. Vores vært Esther har sat tre stærke stemmer i stævne, som hver især repræsenterer en del af skolen: forældrene, lærerne og eleverne. Sammen giver de skolen en evaluering ud fra fire emner, der fylder i elevernes hverdag: de gode fællesskaber, luften i klasselokalerne, elevernes indflydelse på undervisningen og den faglighed, vi stadig kan være stolte af i Danmark. Hvad er skolen god til? Hvor er der plads til forbedring? Og hvem har egentlig ansvaret, når noget skal laves om? Lyt med på en ærlig og nysgerrig samtale om den skole, vi alle sammen har en relation til.

"Må en lærer tage fat i elever?" & "Hvad må skolelederen gøre hvis man ikke opføre sig ordentlig?". Det er et par ud mange spørgsmål vi hos Danske Skoleelever modtager fra elever hele tiden. Derfor har vi lavet det her lidt anderledes afsnit for at hjælpe jer (elever), med at forstå skolens regler bedre. I afsnittet forklarer vores vært Damian blandt andet om; "bekendtgørelsen om fremme af god orden i folkeskolen", mere kendt som ordensbekendtgørelsen, og den tidligere regerings forslag om at lærer må bruge fysisk magt. Så lyt med nu, og få svar på dine spørgsmål.

Har du nogensinde tænkt over hvordan dit klasselokale ser ud fra en mus' perspektiv? Vil den have det godt, eller vil den flygte? Dette afsnit handler om, hvordan skolens indretning og de fysiske rammer, påvirker dig. Det er også det, nogle kalder for undervisnings- eller læringsmiljø. Lyt med og bliv klogere på det her! Nogle stemmer i dette afsnit er generet med hjælp fra AI.

Hvordan var skolen egentlig, før du startede? Og er den blevet bedre eller bare anderledes? I dette afsnit møder vi tre generationer, der har gået i dansk folkeskole fra 70'erne til i dag. De deler minder fra frikvarteret og klasseværelset, og forsøger at finde ud af, hvad der egentlig har ændret sig, og hvad der aldrig gør. Og så har vi et vigtigt spørgsmål: ved du hvad high cortisol, bussin og wabi-sabi betyder? Hvilke specielle ord bruger du, eller brugte du, da du gik i skole?

Har du nogensinde tænkt over, at de voksne der bestemmer over skolen faktisk skifter mening hele tiden? Først skulle eleverne have 4000 mål at lære. Nu skal der kun være 400. Først skulle eleverne have iPads i skolen. Nu må de ikke engang have mobilen med. I dette afsnit af Skolegården møder vi en 15-årig elev, der reagerer på politikernes store vendinger. Hvordan føles det, når eksperterne først siger ét og så siger noget helt andet? Lyt med og bliv klogere på, hvordan skolen ændrer sig og tænk over, hvad DU ville gøre, hvis du var minister.

I dette afsnit af Skolegården har vi kun én mission: Vi skal bygge en drømmeskoledag! Helt fra morgenstunden og mødetider til pauser og helt ind i hvordan man kan lave undervisning uden at det bliver kedeligt. Samtalen kredser om, hvad der giver energi i løbet af skoledagen. Panlet vender hvordan undervisning, pauser, fællesskab, variation og medbestemmelse kan gøre en stor forskel i hverdagen. Har du idéer eller temaer, vi skal tage op i kommende afsnit, kan du skrive i kommentarerne eller sende os en besked.

Har du et godt fællesskab i din skoleklasse? Og hvem har egentligt ansvaret for at skabe fællesskabet? I denne udgave handler Skolegården om det gode klassefællesskab, hvor Leah og Esther taler om, hvordan Leah oplever fællesskabet i hendes klasse. Lyt med og hør Leahs råd til, hvordan hun synes, at man laver et godt klassefællesskab.

Hvad er jeres "Hot takes" på skolen?Skal din lære have lov til at tage fat i dig?Er klasselokalerne for grå? Det er et par af de mange emner der bliver snakket om i denne særudgave af Skolegården, hvor vi optager Live inde fra Stormødesalen på Danske Skoleelevers Landskonference. I denne måneds afsnit har vi givet vores panel et benspænd. De får nemlig kun 30 sekunder hver, til at svarer på spørgsmål og dillemmaer. Lyt med og find ud af hvordan de klare sig!

Bliver eleverne væk fra motionsdagen? Hvert år lige før efterårsferien er der motionsdag for langt over 90% af alle skoler. Men er det egentligt en dag, eleverne ser frem til? Og hvad med forældrene? Synes de, at den er vigtig? Panelet taler i denne uge om motionsdagen, om de synes, at det er en god dag, om de selv, eller kender nogen, som bliver væk, og om hvad der skal til for at gøre motionsdagen endnu bedre?

Bruger du ChatGPT til lektier? Er det okay eller snyd? Panelet diskuterer de dilemmaer, der opstår, når AI møder klasseværelset. Vi taler om alt fra genveje og snyd til nye muligheder for læring og inspiration. Undervejs hører vi både ekspertinput fra Mikkel Aslak, erfaringer fra lærere og ikke mindst ærlige meninger fra eleverne selv. Er Chatten en hjælpende hånd eller en fare for læring og kritisk tænkning?

Hej og velkommen tilbage til Skolegården – din helt egen elevdrevne podcast. Denne gang har vi lavet et lidt særligt afsnit, hvor vi går tættere på forpersonerne Magnus og Aksel. Temaet er blåbog, og vi har selvfølgelig stillet alle de spørgsmål, man ikke finder i en officiel præsentation. For hvad ville Magnus og Aksel egentlig skrive på en toiletvæg? Hvor langt kan man (hypotetisk set!) sparke en hund? Og ryger Magnus? Alt det – og meget mere – finder du ud af i dette afsnit af Skolegården. Vi lover, der både er grin, overraskelser og et par sandheder, du måske ikke havde set komme. Vi håber, at I er klar til at lære jeres forpersoner lidt bedre at kende. God fornøjelse – vi lyttes ved!

Hej og velkommen til din helt egen elevdrevet podcast. Skolegården er nemlig klar med det nyeste og sidste afsnit, inden vi alle tager på en velfortjent sommerferie. Så vi håber at I alle enten har fået eller er klar på en super duper fed sommerferie. Og at I lige kan klare et enkelt afsnit inden vi alle tager på ferie. Fordi Månedens monopol består af Laura og Nikolai. Afsnittes tema er elever med behov. Vi snakker om hvordan at et stærkt fællesskab, kan løfte rigtig meget og hjælpe dem der kan have brug for det. Som i alle de foregående afsnit, er der fuld fart på de gode råd. Og vi er simpelthen også heldige nok, til at få ideer til øvelser man kan lave, så man husker og for alle ens klassekammerater med. Vi håber at i kommer til at nyde afsnittet og har en helt fantastisk sommerferie. Vi lyttes ved