
Stenhus Indefra
Diskutér Stenhus Indefra på Podland — del din mening om hvert nyt afsnit, vurdér episoderne og find andre, der elsker podcasten.

Diskutér Stenhus Indefra på Podland — del din mening om hvert nyt afsnit, vurdér episoderne og find andre, der elsker podcasten.

Beskrivelse: Hvordan bruger elever kunstig intelligens i gymnasiet? Hvornår er AI et nyttigt hjælpemiddel – og hvornår bliver det en genvej? Og hvad sker der med forholdet mellem lærer og elev, når det ikke altid er tydeligt, hvem der egentlig har lavet arbejdet? I dette afsnit af Stenhus Indefra taler vi om kunstig intelligens og dens betydning for undervisningen på Stenhus Gymnasium. Gennem både elevers og læreres perspektiver undersøger vi, hvordan AI allerede er blevet en del af skolehverdagen, og hvilke muligheder og udfordringer teknologien fører med sig. Samtalen kommer omkring nogle af de spørgsmål, mange elever kan genkende: Må man bruge AI til sine opgaver? Kan kunstig intelligens hjælpe én med at forstå svært stof? Og risikerer man at lære mindre, hvis man lader teknologien gøre for meget af arbejdet? Men AI udfordrer også relationen mellem lærer og elev. For hvad sker der med tilliden, når læreren kan være i tvivl om, hvorvidt en opgave er elevens eget arbejde? Og hvordan kan læreren hjælpe og vejlede den enkelte elev, hvis det bliver sværere at se, hvad eleven selv kan, og hvor der er brug for støtte? Samtidig stiller teknologien nye krav til dialogen mellem lærer og elev om, hvornår og hvordan AI kan bruges på en ansvarlig måde. Gæsterne deler deres egne erfaringer med AI og fortæller om teknologiens muligheder og faldgruber. Samtalen sætter samtidig fokus på kildekritik, selvstændig tænkning og på, hvordan både elever og lærere skal navigere i en skolehverdag, hvor grænserne for brugen af AI fortsat er under udvikling. Afsnittet giver et nuanceret indblik i, hvordan kunstig intelligens påvirker gymnasielivet – ikke kun fagligt, men også menneskeligt. For måske handler spørgsmålet ikke kun om, hvorvidt AI er et hjælpemiddel eller en genvej, men også om, hvordan vi bevarer tillid, læring og den gode relation mellem lærer og elev i en tid med kunstig intelligens. Titel: AI – et hjælpemiddel eller en genvej? Tilrettelægger og vært: Julie Rask Wittendorff Gæster: Amalie Gram Davidsen, Victoria Amalie Høyer Kock, Martin Jensen og Hector Johannes Højgaard Musik: Audiojungle og Pixabay Udgivelsesdato: 09.09.26 Afsender: Stenhus Gymnasium

Beskrivelse: Hvordan er det at starte på gymnasiet, når man ikke kender nogen? Og hvordan finder man egentlig sine første venner? I dette afsnit af Stenhus Indefra taler vi om fællesskab, venskaber og den første tid på Stenhus Gymnasium. Gennem personlige fortællinger deler elever deres oplevelser af at starte på gymnasiet, møde nye klassekammerater og blive en del af et fællesskab. Samtalen kommer omkring de tanker og bekymringer, mange kommende elever kan genkende: Hvad nu hvis jeg ikke passer ind? Hvordan lærer man de andre at kende? Og hvor hurtigt falder man til? Eleverne fortæller ærligt om deres egne oplevelser – og om, hvordan både introaktiviteterne, hverdagen og de forskellige frivillige aktiviteter som fx skolens festudvalg SEF har været med til at skabe nye relationer og stærke venskaber. Afsnittet giver et nærværende indblik i den sociale side af gymnasielivet og kan måske berolige dig, der snart skal begynde på Stenhus. Tilrettelægger og vært: Julie Rask Wittendorff Gæster: Nanna Brandt Rosenmejer Ludvig ElmedalSander Andersen Forné Musik: Audiojungle og Pixabay Udgivelsesdato: 24.07.26 Afsender: Stenhus Gymnasium

Beskrivelse: Hvem er den nye rektor på Stenhus Gymnasium – og hvad lægger han vægt på i hverdagen på skolen? I dette afsnit af Stenhus Indefra møder du Peter Fink, der for nylig er tiltrådt som rektor. Han er dog langt fra ny på Stenhus. Gennem mange år som både underviser og vicerektor kender han skolen, eleverne og hverdagen indgående. I samtalen fortæller han om sin vej til rektorrollen, og om de værdier, han lægger vægt på i arbejdet med skolen. For Peter handler det i høj grad om, at alle voksne omkring skolen er der for eleverne – og om at skabe en hverdag, hvor relationer, faglighed og trivsel går hånd i hånd. Han fortæller også, hvad der motiverer ham i hverdagen – blandt andet de små øjeblikke, som når han møder ind om morgenen og bliver mødt af en elev, der smiler. Afsnittet giver et personligt og roligt indblik i den retning, skolen bevæger sig i, og i de værdier, der præger hverdagen på Stenhus. Tilrettelægger og vært:Julie Rask Wittendorff Gæst:Peter Fink Musik:Audiojungle og Pixabay Udgivelsesdato:21.04.26 Afsender:Stenhus Gymnasium

Titel: HF på Stenhus – en professionsrettet vej gennem gymnasiet Beskrivelse: Hvordan er det egentlig at gå på HF på Stenhus Gymnasium? I dette afsnit af Stenhus Indefra taler vi med to HF-elever og to lærere om hverdagen på HF og om det, der kendetegner uddannelsen på Stenhus. Samtalen kommer blandt andet omkring introforløb, hyttetur i 1.HF og studietur i 2.HF – og om hvordan skolen arbejder for at skabe et trygt fællesskab fra starten. Du kan også høre om det praktikforløb, som HF-eleverne deltager i, hvor de får mulighed for at komme ud og opleve forskellige professioner i praksis. HF er en professionsrettet ungdomsuddannelse, som giver adgang til professionsbacheloruddannelser som fx sygeplejerske, lærer eller politibetjent. I afsnittet deler både elever og lærere deres perspektiver på undervisningen, hverdagen og de muligheder, HF åbner for efter gymnasiet. Tilrettelægger og vært: Julie Rask Wittendorff Gæster i studiet: Andrea Mai Ejrnæs Sørensen, 2q Smila Lykke Maack Bakka, 2q Lærere: Michala Mengel Drehn og René Winther Cordua Musik: Audiojungle og Pixabay Udgivelsesdato: 09.03.26 Afsender: Stenhus Gymnasium

Hvordan føles det egentlig at starte i gymnasiet? I dette afsnit af Stenhus indefra deler både lærere og elever ærlige erfaringer om nervøsitet, nye krav, venskaber og den første tid på skolen. Du får et indblik i introforløb, supertutorer og alt det, Stenhus gør for at skabe en tryg begyndelse. For selvom overgangen kan virke stor, behøver den ikke være utryg – og man behøver ikke som ny elev have styr på det hele fra dag ét. Tilrettelægger og vært: Julie Rask Wittendorff Gæster i studiet: Katrine Laura Alstrup Kristensen, elev på Stenhus GymnasiumFiona Manna Pedersen, elev på Stenhus Gymnasium Mikkel Linderoth Hyldkrog, lærer på Stenhus Gymnasium Ida Schrøder Nielsen, lærer på Stenhus Gymnasium Musik fra Audiojungle og Pixabay Udgivelsesdato: 17.02.26 Afsender: Stenhus Gymnasium

Når lysten til at lære får plads Hvad vil det egentlig sige at være fagligt motiveret? Og hvordan skaber man rammer, hvor elever tør være nysgerrige, stille spørgsmål og give sig i kast med det svære? I dette afsnit af Stenhus Indefra taler vi om faglighed som mere end karakterer og afleveringer. Om motivation, der vokser, når man bliver mødt som menneske – og når undervisningen giver mening. Vi kommer omkring forventninger, engagement, modet til at fejle og den betydning relationer har for lysten til at lære. Et afsnit om at finde retning, fastholde motivationen og skabe et læringsmiljø, hvor faglighed og trivsel hænger tæt sammen. Tilrettelægger og vært: Julie Rask Wittendorff Gæster: Line Ørting-Vester og Dennis Skjødt Olesen Udgivet i januar 2026 af Stenhus Gymnasium #Uddannelse #faglighed #StenhusGymnasium #trivsel #GymnasiumogHF #Holbæk #motivation #gymnasielærere

I dette første afsnit af podcasten Stenhus indefra sætter vi fokus på trivsel i gymnasiet og på det arbejde, der hver dag ligger bag at støtte elever med forskellige behov. Sammen med skolens elevvejledere taler vi om ordblindhed, stress og diagnoser – og om hvad det betyder at blive mødt med forståelse, tillid og tid. Vi giver indblik i samarbejdet mellem elever, klasselærere og elevvejledere, og i hvordan der arbejdes tæt og helhedsorienteret for at skabe trygge rammer, hvor der er plads til forskellighed. Afsnittet handler om at blive set som den, man er – og om at skabe et gymnasieliv, hvor trivsel og fællesskab går hånd i hånd med det faglige. Vært og tilrettelægger: Julie Rask Wittendorff Gæster: Sune Refsgaard og Stine Bache Afsender: Stenhus Gymnasium Udgivet i januar 2025 #trivsel #stenhusgymnasium #dialog #diagnoser #elevvejledere #studievejledere #uddannelse #fællesskab