
Svingdøren
Diskutér Svingdøren på Podland — del din mening om hvert nyt afsnit, vurdér episoderne og find andre, der elsker podcasten.

Diskutér Svingdøren på Podland — del din mening om hvert nyt afsnit, vurdér episoderne og find andre, der elsker podcasten.

Hvad betyder USA's jordskredsvalg, og hvilke dilemmaer sætter det gode valgresultat Demokraterne i? Hvad er panelets vildeste valg, og kan for stor en sejr være farlig? Er temperament en god ting i politik, eller gik kulturministeren over stregen, da hun tordnede sammen med iværksættere i DR's Debatten? Hvad betyder det, at Landbrug & Fødevarer ikke vil bruge vrede som en strategi, og hvornår er landbruget kommet længst i forhandlinger med dagens panel? Svingdøren sender live fra Aarhus. Kom med gennem Svingdøren og ind i magtens maskinrum, hvor tidligere toppolitikere mødes og taler om de politiske magtspil. Denne uge med Bjørn Westh, Jens Rohde, Mette Bock og Lise Bech. Vært: Tony Scott. Redaktør: Naja Bergen Dale.

Var Mette Frederiksen for hurtig på aftrækkeren, da hun kritiserede sine nordiske kollegers opkald til Putin, og hvordan holder man fast i sin fortælling, når vinden vender? Hvad gør Venstres nordjyske bagland særligt, og er det for hårdt at smide Preben Bang Henriksen på porten? Hvor går grænsen mellem en sjov prank og offentlig ydmygelse, når TV 2 bruger skjult kamera? Hvem vil man ikke røre med en ildtang, indtil man mangler deres mandater? Vi ser på det mudrede valgresultat i Israel. Kom med gennem Svingdøren og ind i magtens maskinrum, hvor tidligere toppolitikere mødes og taler om de politiske magtspil. Denne uge med Christian Friis Bach, Özlem Cekic og Karsten Lauritzen. Vært: Tony Scott. Redaktør: Naja Bergen Dale.

Var Gades exit fra Venstres folketingsgruppe en god måde at forlade politik på, og hvordan håndterer man uenighed med partilinjen? Hvad er det værste opkald, panelet har fået fra en departementschef, og hvad sker der i et ministerium, når en AI afslører en sikkerhedsbrist på de fleste af verdens hjemmesider? Hvad har ens syn på homoseksualitet at gøre med danskhed, og har de borgerlige partier plagieret venstrefløjens sag? Har Danmark fået en skydeskive på ryggen med indkøbet af langtrækkende missiler? Kom med gennem Svingdøren og ind i magtens maskinrum, hvor tidligere toppolitikere mødes og taler om de politiske magtspil. Denne uge med Simon Emil Ammitzbøll-Bille, Joy Mogensen og Jakob Axel Nielsen. Vært: Tony Scott Redaktør: Naja Bergen Dale Programmet er optaget d. 23/10 2026.

Regeringen har nedlagt Landbrugsministeriet, men gødskningslov, grisefirepart og sprøjteforbud står stadig på dagsordenen. Hvor langt er der fra Axelborg til Christiansborg, og hvad betyder de nye ændringer for dansk landbrug? Rasmus Prehn og Mariann Fischer Boel har haft ansvaret for landbrugspolitikken fra minkskandale og vrede landmænd til kampen for dyrevelfærd og den krumme agurk. Hvad er en landbrugsministers vigtigste opgave, og hvordan hører det sammen at sikre billige fødevarer, grøn omstilling og gode vilkår for erhvervet? Denne uge: Rasmus Prehn og Mariann Fischer Boel. Vært: Tony Scott. Producer og redaktør: Naja Bergen Dale. Skriv til: svingdoren@dr.dk. Programmet er optaget d. 13. oktober.

Er ugens portræt af Søren Gade et karaktermord, og hvorfor vælger politikere at tale anonymt med medierne? Bør ansøgninger om statsborgerskab sættes på pause, og hvordan tester man, om nogen er udemokratisk? Hvem har panelets værste møgsag, og er lækket af CPR-numre prisen for et for digitaliseret samfund? Er finanslovens forslag om seniorpensionen farligt, og hvad gør man, når en faggruppe vender sig imod ens politik? Kom med gennem Svingdøren og ind i magtens maskinrum, hvor tidligere toppolitikere mødes, så du kan blive klogere på de politiske magtspil. Denne uge: Karen Hækkerup, Per Stig Møller og Uffe Elbæk. Vært: Tony Scott. Redaktør: Naja Bergen Dale. Tilrettelægger: Clara Faust Spies

Holder moralsk bindende aftaler, og kan man tro på at tech-giganter kan regulere sig selv? Er fejl en del af det politiske arbejde, eller bør det få konsekvenser, når LA's politiske ordfører gang på gang fremstiller fakta forkert? Kan en regering være for de unge, samtidig med at den sparer på den hjemmeboende SU, og hvorfor skød Tommy Ahlers stramninger af SU'en til hjørne, da han var uddannelsesminister? Kom med gennem Svingdøren og ind i magtens maskinrum, hvor tidligere toppolitikere mødes, så du kan blive klogere på de politiske magtspil. Denne uge: Tommy Ahlers, Bjarne Corydon og Nick Hækkerup. Vært: Tony Scott. Redaktør: Naja Bergen Dale. Programmet er produceret d. 2. oktober 2026

Hvad får rigsfællesskabet ud af den nye aftale med USA, og hvordan har samarbejdet om Grønland egentlig udviklet sig gennem tiden? Et angreb på et NATO-land kan ske under påskud af at beskytte et russisk mindretal - men hvad betyder det i praksis, og betyder det, at alle russere skal mistænkeliggøres? Hvorfor mener Danmarks seneste Grønlandsminister, at spiralkampagnen var en succes, og hvordan håndterer vi bedst Danmarks koloniale fortid? Kom med gennem Svingdøren og ind i magtens maskinrum, hvor tidligere toppolitikere mødes, så du kan blive klogere på de politiske magtspil. Denne uge: Aaja Chemnitz, Mogens Lykketoft og Tom Høyem. Vært: Tony Scott. Redaktør: Naja Bergen Dale.

Er det den rette respons at indkalde den russiske ambassadør til samtale efter at der er blevet skudt flares efter en dansk helikopter, og hvordan er det at stå skoleret over for Lars Løkke Rasmussen? Mangler Socialdemokratiet visioner, og hvordan fornyer man et parti? Hvordan forholder man sig neutralt til et anspændt politisk emne, og er det fair at boykotte Ed Sheeran på baggrund af, at han ikke mener noget offentligt om Palæstina? Kom med gennem Svingdøren og ind i magtens maskinrum, hvor tidligere toppolitikere mødes, så du kan blive klogere på de politiske magtspil. Denne uge: Peter Skaarup, Rasmus Prehn og Josephine Fock. Vært: Tony Scott. Redaktør: Naja Bergen Dale.

Det står skidt til i folkeskolen, viser den nyeste PISA-undersøgelse. Hvordan kan politikerne rette op på elevernes faldende evner inden for læsning og matematik? Og hvor meget indflydelse har den slags undersøgelser på den førte politik? 11. september ændrede verden - men hvordan ændrede hændelsen den politiske verden? Er krisen i Venstre ved at nå sin ende? Og hvordan påvirker historisk dårlige målinger for Venstre samarbejdet i blå blok? Kom med gennem Svingdøren og ind i magtens maskinrum, hvor tidligere toppolitikere mødes, så du kan blive klogere på de politiske magtspil. Denne uge: Bertel Haarder, Pia Christmas Møller og Ole Sohn Vært: Tony Scott. Tilrettelægger: Clara Faust Spies. Redaktør: Naja Bergen Dale

Hvor usædvanligt er det, at fem medlemmer i Venstre stemmer imod partilinjen i folketingssalen? Og hvordan tackler man uenighed i gruppelokalet? Hvordan prioriterer politikerne mellem miljø og arbejdspladser? Og har Christiansborg et ansvar, når store virksomheder lukker i yderområderne? Hvordan forholder politikerne sig til trusler om russisk sabotage? Og hvilke forbehold tager man for at beskytte sig mod spionage? Kom med gennem Svingdøren og ind i magtens maskinrum, hvor tidligere toppolitikere mødes, så du kan blive klogere på de politiske magtspil. Denne uge: Frank Jensen, Anne Birgitte Lundholt og Linea Søgaard-Lidell. Vært: Tony Scott. Producer: Clara Faust Spies.

Kan der sættes et punktum i sagen, efter at erstatningerne til de grønlandske kvinder er blevet vedtaget i Folketinget? Og hvad betyder de nyudgivne rapporter for forholdet mellem Grønland og Danmark? Kan en plastikkirurg tillade sig at sende Mette Frederiksen et uopfordret tilbud om en behandling? Og hvor meget skal politikerne finde sig i, at folk kommenterer på deres udseende? Er Isam B´s udtalelse om koblingen mellem feminisme og Niqab nok til at smide hans sang ud af højskolesangbogen? Kom med gennem Svingdøren og ind i magtens maskinrum, hvor tidligere toppolitikere mødes, så du kan blive klogere på de politiske magtspil. Denne uge: Pernille Rosenkrantz-Theil, Joachim B. Olsen og Pia Gjellerup. Vært: Tony Scott. Producer: Clara Faust Spies.

Har Liberal Alliance plagieret Venstres højskoleånd, og burde Alex Vanopslagh tage Bertel Haarder på ordet, når han opfordrer de to partier til at fusionere? Skal man være paranoid i politik, og hvor oplever man infiltrering i partierne? Hvordan skaber en regering en samlet fortælling, og er regeringens politiske projekt forståeligt? Kom med gennem Svingdøren og ind i magtens maskinrum, hvor tidligere toppolitikere mødes, så du kan blive klogere på de politiske magtspil. Denne uge: Manu Sareen, Steffen Larsen og Jeppe Søe. Vært: Julie Toft. Redaktør og producer: Naja Bergen Dale.

Er det et stærkt signal at troppe op med en død ulv på et pressemøde, og er ulven et problem eller en vindersag for regeringen? Kan Morten Messerschmidt blive statsminister, og hvad betyder det for Mette Frederiksen, at have en stærk politisk modstander? Kan oppositionen pege fingre af udlændingepolitikken i rød blok, eller var ugens hasteforespørgsel om Ceuta en fuser? Kom med gennem Svingdøren og ind i magtens maskinrum, hvor tidligere toppolitikere mødes, så du kan blive klogere på de politiske magtspil. Denne uge: Mogens Lykketoft, Jan E. Jørgensen og Gitte Seeberg. Vært: Tony Scott. Redaktør og producer: Naja Bergen Dale.

Hvad foregår der i virkeligheden inde bag murene på Christiansborg? Hvem er mennesket bag politikeren? Det undersøger vært og journalist Tony Scott i programmet Svingdøren, når han hver lørdag inviterer et skiftende panel af gæster i studiet, der alle har det til fælles, at de har været igennem den politiske svingdør på Christiansborg. Panelet kaster et nostalgisk, humoristisk og bedrevidende blik på ugens vigtigste historier. svingdoren@dr.dk

Frank Jensen var Justitsminister 11. september, og var med til at foreslå den første terrorpakke. Da Brian Mikkelsen blev justitsminister syv år senere fyldte terrorbekæmpelsen stadig meget. Hvordan har truslen mod Danmark ændret sig, og hvad kan man som justitsminister stille op, når terrorister og rockere skaber utryghed i gaderne? Hvad er ministrenes største forskrækkelser, og hvordan opvejer man hensyn til offentligheden og PET's behov for at kunne operere i hemmelighed? Hvad er den nye justitsministers udfordringer, og kan det virkelig passe, at kapacitet i fængslerne har indflydelse på den lovgivning, en justitsminister kan føre ud i livet? Denne uge: Brian Mikkelsen og Frank Jensen. Vært: Tony Scott. Producer: Naja Bergen Dale. Tilrettelægger: Mathias Bjerrum. Redaktør: Christian Graugaard. Du kan sende os en mail på svingdoren@dr.dk. Programmet er optaget d. 30. juni.