
Ugens gæst
Diskutér Ugens gæst på Podland — del din mening om hvert nyt afsnit, vurdér episoderne og find andre, der elsker podcasten.

Diskutér Ugens gæst på Podland — del din mening om hvert nyt afsnit, vurdér episoderne og find andre, der elsker podcasten.

Når Stephanie Lose vågner tidligt om morgenen, er det Venstres krise, hun tænker på. Hun meldte sig ind i partiet som 14-årig. Dengang var Uffe Ellemann formand, der var 42 mandater, og sloganet lød "Venstre ved du, hvor du har." Nu er hun næstformand og på vej til landsmøde efter intern ballade, offentlige stridigheder, bøvl i baglandet og farvel til flere profiler. Hvad er på spil? Hvem skal partiet være noget for? Og hvor henter Stephanie Lose drivkraften og troen på fremtiden? Vært: Pia Røn. Producer og tilrettelæggelse: Nina Lorenz Grimstrup. Redaktør: Siw Søby Rasmussen. Lyddesign: Peter Sejersbøl.

David Trads var 17, da han blev hovedkulds forelsket. Siden voksede kærligheden sig større og dybere, indtil en mand med store armbevægelser kom i vejen. Trump fik Trads´ følelser for USA til at kølne. Men midtvejsvalget har fået kærligheden til at blomstre igen. Ugens Gæst med USA-kender David Trads om den amerikanske drøm. Vært Pia Røn Tilrettelægger: Nina Lorenz Grimstrup Producer: Siw Søby Rasmussen Lyddesign: Peter Sejersbøl

Nagieb Khaja er kendt som en af Danmarks mest frygtløse journalister. Som dokumentarist er han rejst ind i krigszoner og har fået adgang, hvor andre fik nej. Nu er han aktuel med sin første spillefilm "Løvehjerte". En film om Luan, en angstplaget kriminel, der kæmper for at skifte spor. Vært Pia Røn Producer Nina Lorenz Grimstrup Lyddesign Peter Sejersbøl

Søren Gade er overbevist om, at der var kræfter i gang for at smide ham ud af Venstre. Nu valgte han selv at stå af den rejse, han aldrig har bedt om at skulle med på. Efter at have mødtes med baglandet på Sømandshjemmet i Hvide Sande, sendte han en sms til partiformanden. Og så var et langt liv som toppolitiker slut. Søren Gade er Ugens Gæst - om de seneste ugers pres, om Venstres fremtid og om, hvorfor han trækker sig netop nu. Vært: Pia Røn. Producer: Siw Søby Rasmussen. Tilrettelægger: Nina Lorenz Grimstrup. Lyddesign: Peter Sejersbøl.

Forfatteren Elsebeth Egholm har altid kendt til historien om de fem børn, som døde pludseligt og næsten samtidig. Efter mange års tilløb har hun nu skrevet "Småfolk" om den tragedie, der har præget hendes familie gennem generationer. Elsebeth Egholm er Ugens Gæst - om stærke kvinder, stille sorg og smertelige savn. Vært: Pia Røn. Producer: Nina Lorenz Grimstrup.

Jarl Friis-Mikkelsen er efter 40 år på skærmen en af Danmarks mest kendte tv-værter. Og så er han genert. Han er universitetsuddannet, men har altid dyrket folkeligheden. Han har utallige gange sagt "nej tak" til en bog om sit liv, men nu udkommer den. Jarl Friis-Mikkelsen er Ugens Gæst - om Carlo og kunsten at være original, og om at miste sin mor alt for tidligt. Vært: Pia Røn. Tilrettelægger: Nina Lorenz Grimstrup. Producer: Siw Søby Rasmussen. Lyddesign: Peter Sejersbøl.

Flemming Splidsboel er med egne ord "ham, du kun ser, når verden er blevet et farligere sted." Da Rusland invaderede Ukraine, var han på skærmen 18 timer i træk, og han har siden givet mere end 1000 interviews og holdt over 300 foredrag. For Splidsboel brænder for at dele sin viden. Ugens Gæst med Flemming Splidsboel, seniorforsker ved DIIS og aktuel med bogen "En verden i stykker - opbruddets tid". Om trusselsvurderinger, hybridkrig og den TV-transmission, der kickstartede hans interesse for Rusland. Vært: Pia Røn. Tilrettelægger: Nina Lorenz Grimstrup. Producer: Siw Søby Rasmussen. Lyddesign: Peter Sejersbøl.

Lars Løkke kunne mærke en tåre trænge sig på, da han fredag fortalte Udenrigspolitisk Nævn, at NU var en aftale på vej. Og så satte han sig ellers til at vente på hvornår og ikke mindst hvordan, Præsident Trump ville præsentere nyheden. Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen er Ugens Gæst - om de øjeblikke, hvor et langt liv i politik giver mening, men også om den pris, hans familie har betalt. Vært: Pia Røn Producer: Nina Lorenz Grimstrup Lyddesign: Peter Sejersbøl

Magnus Heunicke er søn af en skolelærer og en borgmester. Han har kæmpet med corona og fedtemøg, nu får han ansvaret for at få flere skoleelever til at bestå Folkeskolens afgangsprøve. Undervisningsminister Magnus Heunicke er Ugens Gæst - om børnenes læring, folkeskolens fremtid og et stort konkurrencegen. Vært: Bille Sterll. Producer: Siw Søby Rasmussen. Lyddesign: Peter Sejersbøl.

Da Roald Als tegnede Anders Fogh som hulemand, blev det straks en del af Foghs image. Als er elsket af læserne og frygtet af politikerne, for få kan som han spidde samtiden med en blækstreg. Mere end 10.000 tegninger er det blevet til, nu udkommer et udvalg i 'Roalds Danmarkshistorie.' Roald Als er Ugens Gæst - om satire, skarpe penne og målet om at vælte den til enhver tid siddende regering. Vært Pia Røn Producer Nina Lorenz Grimstrup

Alex Vanopslagh er færdig med "mig-mig-mig-liberalismen". Nu er han optaget af "os" og af den usynlige ånd, der har skabt tillidssamfundet Danmark. Vanopslagh er Ugens Gæst - om sammenhængskraft, dannelse og den aften, hvor han til sin egen overraskelse meldte sig ind i politik. Vært Pia Røn Tilrettelægger Nina Lorenz Grimstrup Producer Siw Søby Rasmussen Lyddesign Peter Sejersbøl

Hella Joof ryddede som barn skolebiblioteket for bøger, som hun læste i cykellygtens skær under dynen. Nu har hun instrueret Nøjsomheden, en film om kærlighed på tværs af klasseskel og om de verdener, litteratur kan åbne. Vært Pia Røn Producer Nina Lorenz Grimstrup

Han har taget turen fra Lolland til hele Danmarks Claus Meyer. Han har lært os at spise god chokolade, drikke bedre kaffe og ALTID bruge lokale råvarer. Claus Meyer var med til at grundlægge Det Nye Nordiske Køkken og Michelin-restauranten Noma. Men han har også tabt 100 millioner kroner på et gastro-eventyr i New York. Claus Meyer er Ugens Gæst om dansk madkultur, om glæden ved grøntsager og om at rejse sig, når det er allersværest. Vært: Pia Røn. Tilrettelægger: Nina Lorenz Grimstrup. Producer: Siw Søby Rasmussen. Lyddesign: Peter Sejersbøl.

Ida Auken var knapt landet i ministerstolen, før hun stod i en mediestorm. En jublende video over en folketingstingspræst satte ild til debatten om kirke og stat. Kritikken buldrede, og rasende partikammerater meldte sig ud af S i protest. Nu fortæller Ida Auken om at stå fast - også i modvind. Vært Pia Røn. Producer og tilrettelægger Nina Lorenz Grimstrup.

Pernille Fischer Christensens film 'Vores Løfte' bliver kaldt en MeToo-film til tiden. Filmen skildrer konsekvenserne for en familie, hvor manden bliver anklaget for krænkelser begået flere år tilbage. Den prisvindende filminstruktør er tilbage med sin første danske film i lidt over ti år. Pernille Fischer Christensen er ugens gæst - om frygten for at blive sat i bås, men insistere på at tale om det svære, og om hvad der har formet hendes valg som instruktør. Vært: Mathias Pedersen. Producer: Siw Søby Rasmussen. Tilrettelægger: Nina Lorenz Grimstrup. Lyddesign: Peter Sejersbøl.