
Stolthed og fordom for evigt
Diskutér Stolthed og fordom for evigt på Podland — del din mening om hvert nyt afsnit, vurdér episoderne og find andre, der elsker podcasten.

Diskutér Stolthed og fordom for evigt på Podland — del din mening om hvert nyt afsnit, vurdér episoderne og find andre, der elsker podcasten.

De siger, at man ikke skal dømme en bog på dens forside. Men kan man dømme en bog på oplæsningen? Danskerne hører flere og flere lydbøger. En undersøgelse fra 2025, som Mofibo har lavet i samarbejde med Megafon, viser, at 49% af danskerne lytter til lydbøger. Det oplæste bogformat er en smart måde at brede sin læsning ud, og man kan for eksempel rejse til Pemberley og opleve en af de mest romantiske kærlighedshistorier udspille sig, mens man samtidig klarer opvasken eller går tur med hunden. Lytter man til 2024-versionen af “Stolthed og fordom”, er det skuespiller Tammi Øst, der tager en i hånden, når Elizabeth og Darcy kører deres enemies-to-lovers projekt. Og vi er så heldige, at have Tammi Øst med os i dette afsnit af podcasten. Følg os på Instagram: @stolthedogfordom

I denne episode handler det om Aarhus Teaters opsætning af ”Stolthed og fordom”, når vi har besøg af instruktør Carolin Oredsson og dramatiker Dicte C. Houmøller. Det bliver en snak om at vække Darcy og Elizabeth til live med alle de nuancer, det kræver. Og om det spændende, sjove, udfordrende og vidunderlige ved at skulle sætte et teaterstykke op, som så mange mennesker allerede kender og har et forhold til. Følg os på Instagram: @stolthedogfordom

I denne episode skal vi ned på knæ og op igen en hel del gange, for det handler nemlig om alle frierierne i “Stolthed og fordom”. Og frierier, dem er der virkelig mange af i Jane Austens roman fra 1813. Vi ser på de romantiske, de praktiske, de rigtig pinlige og dem, som måske slet ikke skulle have været der. Velkommen til Stolthed og fordom for evigt. Følg os på Instagram: @stolthedogfordom

I denne episode har vi besøg af bogblogger Stine Bommersholdt aka @Ordnanist. Stine har en masse fede refleksioner om vores elskede “Stolthed og fordom”, som hun har genlæst i dagens anledning. Det bliver en god snak om yndlingskarakterer, yndlingsscener og hvorvidt Elizabeth er rendyrket badass eller om hun måske også er lidt irriterende…? Velkommen til Stolthed og fordom for evigt. Tjek @ordnanist ud på Instagram og få en masse skønne boganmeldelser. Følg os på Instagram: @stolthedogfordom

I denne episode bevæger vi os lidt væk fra plottet i “Stolthed og fordom”. Vi snakker nemlig om filmen “Becoming Jane” fra 2007, som er en fortolkning af Jane Austens eget liv. Oplevede forfatteren til nogle af de mest ikoniske kærlighedsfortællinger egentlig selv kærligheden? Blev hun lykkeligt gift? Og hvorfor er forfatterens liv overhovedet relevant at snakke om i dag? Vi kan godt afsløre, at vi flere gange mens vi så filmen, fik ondt i hjertet. Velkommen til Stolthed og fordom for evigt. Følg os på Instagram: @stolthedogfordom

“Stolthed og fordom” og Jane Austens liv og forfatterskab i det hele taget, har inspireret nulevende forfattere til at digte videre og bruge pointer og karakterer i deres bøger. - I mere eller mindre sofistikerede variationer! I denne her episode taler vi om en fortolkning, der flytter Austen til solrige Californien, til fitnesscentre, glaskontorer og latterligt store landsteder, når vi snakker om bogen “Løgne, Jane Austen fortalte mig” af Julie Wright. Men er det måske en af de bøger, der skulle have været stoppet i ideudviklingsfasen? Velkommen til Stolthed og fordom for evigt. Følg os på Instagram: @stolthedogfordom

I denne episode vender vi tilbage til Pemberley, hvor Elizabeth og Mr. Darcy er ved at forberede et stort bal. Midt i forberedelserne finder et brutalt mord sted og alt bliver vendt på hovedet for vores kendinge fra Jane Austens “Stolthed og fordom”. Men hvem er morderen? Og hvorfor finder mordet overhovedet sted? Hvem kan man stole på? I dagens episode snakker vi om krimien “Døden kommer til Pemberley” skrevet af krimidronningen P.D. James. - En krimifortolkning af “Stolthed og fordom”. Lyt med til dagens episode af “Stolthed og fordom for evigt”. Men beware, der kommer nok et par spoilere. Følg os på Instagram: @stolthedogfordom

Er “Stolthed og fordom” egentlig bare en historie om en flok singler, der prøver at finde hoved og hale i kærlighedens mange muligheder? Kan man drage paralleller mellem den ikoniske roman fra 1813 og den populære 00'er-tv serie “Sex and the City?” Og hvad er “Bridget Jones økonomi” for noget? Dét og meget mere snakker vi om i denne episode, hvor vi har besøg af forfatter Iben Albinus. Velkommen til Stolthed og fordom for evigt. Følg os på Instagram: @stolthedogfordom

Hvem er du mest til? Mr. Darcy, den arrogante, reserverede, rige mand, der har inspireret romantiske helte i mere end 200 år? Eller troløse, men fantastisk lækre og charmerende Mr. Wickham, der bag sit smukke ydre gemmer bag dårlig karakter? Eller er du måske mere til den pinagtigt kiksede Mr. Collins? Jane Austens forfatterskab - og “Stolthed og fordom” i særdeleshed” er fuld af mænd - de gentleman-agtige, de svigefulde, de latterlige, de misforståede! I dagens episode ser vi nærmere på dem alle sammen. Også fætter Fitzwilliam, som Nanna har et ømt punkt for. Velkommen til Stolthed og fordom for evigt. Følg os på Instagram: @stolthedogfordom

I denne episode snakker vi om fem meget forskellige kvinder, som alle har stor betydning for handlingen i “Stolthed og fordom”. Vi ser nærmere på Mrs. Bennet og hendes måde at være mor på. Vi snakker om Elizabeths gode veninde, Charlotte Lucas og hendes syn på kærlighed og ægteskab. Vi snakker om miss Bingley (the Queen of Cringe?). Og om Lady Catherine de Bough – som måske er en af de mest skræmmende kvinder, vi nogensinde er stødt på. Og om Georgiana Darcy, lillesøster til ingen ringere end Mr. Darcy himself. Velkommen til Stolthed og fordom for evigt. Følg os på Instagram: @stolthedogfordom

I denne episode snakker vi om nogle af romanens nøglekarakterer: de fem Bennet-søstre. Vi fortæller om smukke, blide Jane. Om selvsikre, modige og vittige Elizabeth. Om oversete, nørdede og lettere tragiske Mary. Om fnisepigen Kitty. Og ikke mindst om den selvoptagede, pjankede Lydia, som får en hård skæbne. Vi snakker om de mænd, de får - og de mænd de ikke får - og søstrenes placering i 1800-tallets kæmpe fokus på penge og status. Velkommen til Stolthed og fordom for evigt. Følg os på Instagram: @stolthedogfordom

Velkommen til allerførste episode af vores nørdepodcast “Stolthed og fordom for evigt”. I denne episode giver vi en superkort intro til Jane Austens berømte roman, og vi fortæller lidt om, hvad vi ellers kommer til at snakke om. Be aware: i denne podcast kommer der til at være en del spoilere. – Men eftersom romanen er fra 1813, er spoilerne vist ikke så slemme endda, vel? Velkommen til Stolthed og fordom for evigt. Følg os på Instagram: @stolthedogfordom