
Hybrid Træning & Livsstil
Diskutér Hybrid Træning & Livsstil på Podland — del din mening om hvert nyt afsnit, vurdér episoderne og find andre, der elsker podcasten.

Diskutér Hybrid Træning & Livsstil på Podland — del din mening om hvert nyt afsnit, vurdér episoderne og find andre, der elsker podcasten.

Hvad gør stress egentlig ved din træning? Og hvor meget betyder søvnen, når du vil bygge muskler? I denne episode har jeg besøg af Peter Bendtsen, personlig træner, uddannet i Nutrition and Health og medstifter af appen RESA. Peter er en ægte science guy, der har delt viden og gode råd om træning og kost på Facebook, længe før de fleste af os brugte Instagram. Vi taler om hvordan man kan træne når stressen fylder, og Peter deler sin egen historie og hvad der hjalp ham. Vi kommer også ind på hvorfor søvn gør så stor forskel for kost, træning og velvære, og hvor mange sæt og gentagelser du skal lave for at bygge muskler. En oplagt episode til dig, der vil have konkrete råd til muskelvækst og bedre søvn, samt få mere ud af din træning, også når hverdagen er travl. VIL DU HAVE VORES HJÆLP? ANSØG HER Online Hybrid Forløb: https://jonas-germann-fitnesss.boonpage.com/jonas-s-online-coaching www.jonasgermann.dk www.instagram.com/jonas.germann

Er du også i tvivl om hvad der er rigtigt og forkert, når det kommer til hybridtræning? I denne episode har jeg endnu engang æren af at have Line, vores Hybrid Coach, med i studiet. Sammen tager vi fat i 10 af de mest udbredte myter om hybridtræning. Vi ser på hvad forskningen egentlig viser og hvordan du kan bruge det i praksis, hvis du gerne vil kombinere styrketræning og konditionstræning i din egen hverdag. En oplagt episode til dig, der måske allerede træner hybrid, overvejer at komme i gang, eller bare er nysgerrig på hvad der egentlig er op og ned i alt snakken om det. VIL DU HAVE VORES HJÆLP? ANSØG HER Online Hybrid Forløb: https://jonas-germann-fitnesss.boonpage.com/jonas-s-online-coaching www.jonasgermann.dk www.instagram.com/jonas.germann

Hvis vi godt ved hvad vi skal gøre, hvorfor er det så stadig så svært at ændre vores vaner? I denne episode har jeg besøg af Morten Elsøe, kandidat i molekylær ernæring og fødevareteknologi, forfatter til bøgerne “Slut Med Forbudt” og “Madro” og en af Danmarks mest kendte bullshit-busters, når det handler om kost. Til daglig står han bl.a. bag podcasten Detox Din Hjerne og Vanecoach-uddannelsen sammen med Anne Gaardmand. Vi taler om hvorfor vaneændringer så ofte går i vasken, hvad den største misforståelse om vaner er og hvad du konkret kan gøre for at øge dine chancer for at lykkes. Vi kommer også ind på viljestyrke og “manglende rygrad” og tager fat i nogle af tidens mest omdiskuterede fødevarer. En oplagt episode til dig, der har prøvet at ændre dine vaner eller som er træt af forbud og gerne vil have et mere afslappet forhold til mad. VIL DU HAVE VORES HJÆLP? ANSØG HER Online Hybrid Forløb: https://jonas-germann-fitnesss.boonpage.com/jonas-s-online-coaching www.jonasgermann.dk www.instagram.com/jonas.germann
![#37 Opstramning, Restitution, Kreatin & Smartwatches [Q&A]](https://wsrv.nl/?url=https%3A%2F%2Fstorage.buzzsprout.com%2Fd8tbbl05uhg0doiec95dgb9em88u%3F.jpg&w=96&h=96&fit=cover&output=webp&q=80)
Skal du bruge et smartwatch til at styre din træning? Og giver kreatin og elektrolytter egentlig mening for dig? I denne episode sidder jeg alene i studiet, og det er jer der har sat dagsordenen. Jeg har samlet nogle af de spørgsmål I har sendt ind i min indbakke, og giver mine bud på dem, så ærligt og konkret som muligt. Vi kommer blandt andet ind på hvor meget du kan regne med data fra dit smartwatch, restitution, opstramning, kreatin og hvad du skal vide om elektrolytter, før du kaster penge efter det. En oplagt episode til dig, der gerne vil have svar på de spørgsmål der ofte går igen når det handler om træning, restitution og kosttilskud, eller som bare er nysgerrig på hvordan jeg selv griber det an. VIL DU HAVE VORES HJÆLP? ANSØG HER Online Hybrid Forløb: https://jonas-germann-fitnesss.boonpage.com/jonas-s-online-coaching www.jonasgermann.dk www.instagram.com/jonas.germann

Er vægttab i virkeligheden så simpelt som vi bliver fortalt, eller gemmer der sig en helt anden kompleksitet bag "kalorier ind, kalorier ud"? I denne episode har jeg besøg af Niklas Vestergaard, uddannet personlig træner med speciale i vægttabsklienter. Niklas har arbejdet i branchen i over 10 år og er en ægte bullshit-buster, der ikke er bange for at udfordre de 'nemme' svar. I episoden taler om hvorfor et varigt vægttab kan være svært at opnå, og endnu sværere at holde fast i, og hvad der egentlig skal til for at lykkes i praksis. Vi kommer blandt andet ind på hvorfor genetik spiller en større rolle end man tror, hvordan ens miljø og tilgængelighed af mad påvirker vaner samt hvorfor op imod 95 % af dem der taber sig, tager på igen. Vi diskuterer også det modstridende forhold mellem madro og vægttab, hvad der gør det ekstra svært at tabe sig når man har børn eller et fuldtidsjob, og hvordan medierne ofte formidler vægttab på en måde, der gør mere skade end gavn. En oplagt episode til dig, der måske har haft svært ved at holde et vægttab eller som blot er nysgerrig på at forstå, hvorfor varigt vægttab er langt mere komplekst end mange gør det til. VIL DU HAVE VORES HJÆLP? ANSØG HER Online Hybrid Forløb: https://jonas-germann-fitnesss.boonpage.com/jonas-s-online-coaching www.jonasgermann.dk www.instagram.com/jonas.germann

Hvordan går man fra at stå på en bodybuilding-scene til at løbe 100 km? I denne episode har jeg besøg af Morten NP, ejer af MNP Training Club på Islands Brygge i København. Vi taler om hans rejse fra bodybuilding til powerlifting og videre til hybridtræning, og hvorfor han bliver ved med at søge nye ekstremer. Vi kommer blandt andet ind på hvordan han trænede op til at løbe 100 km for få måneder siden, hvilke konkrete tips han har til dig der gerne vil i gang med at løbe langt, og hvordan man opbygger den udholdenhed uden at gå ned med flaget undervejs. Morten har selv en bred baggrund inden for styrke- og udholdenhedstræning, fra bodybuilding-konkurrencer til powerlifting og nu ultraløb, og med MNP Training Club har han og hans team hjulpet en bred vifte af klienter med at få struktur på deres træning, uden at det skal fylde hele deres liv. En oplagt episode til dig, der er nysgerrig på hybridtræning, drømmer om at løbe langt eller bare er interesseret i, hvordan man kan blive ved med at udfordre sig selv på nye måder. VIL DU HAVE VORES HJÆLP? ANSØG HER Online Hybrid Forløb: https://jonas-germann-fitnesss.boonpage.com/jonas-s-online-coaching www.jonasgermann.dk www.instagram.com/jonas.germann

Drømmer du om at komme i gang med at løbe eller måske endda gennemføre et marathon på sigt? I denne episode har jeg igen æren af at have Line, vores Hybrid Coach, med i studiet. Vi taler om hvordan du kommer godt i gang med løb som begynder, og hvad du skal være opmærksom på hvis du vil arbejde dig op mod længere distancer. Vi kommer blandt andet ind på hvordan du bør starte hvis du er helt ny til løb, og giver konkrete eksempler på hvordan en løbetræning kan se ud i praksis, så du har noget at gå ud fra - uanset hvor du befinder dig lige nu. Line har selv en solid baggrund inden for udholdenhedstræning, hun har blandt andet gennemført en dobbelt Ironman, så du får hendes erfaring med helt ind under huden. En oplagt episode til dig, der gerne vil i gang med at løbe, er i tvivl om hvordan du kommer godt fra start eller er nysgerrig på hvordan du bygger din træning op på vejen mod et halvmarathon. VIL DU HAVE VORES HJÆLP? ANSØG HER Online Hybrid Forløb: https://jonas-germann-fitnesss.boonpage.com/jonas-s-online-coaching www.jonasgermann.dk www.instagram.com/jonas.germann

Kan et vægttab i sig selv gøre at man får det bedre med sin krop? Og hvorfor fylder kommentarer om andres kroppe stadig så meget på sociale medier? I denne episode taler jeg med Celine, der har en kandidatgrad i idræt, er uddannet vanecoach, arbejder som personlig træner og underviser fagpersoner i kropsbillede, kropskritik og madro på MadroInstituttet. Vi taler om samspillet mellem vægttab og kropsro, hvordan kroppen kan ændre sig uden at forholdet til den gør det, og hvordan man selv mærker om et vægttab reelt giver mere ro. Celine deler også sit eget forhold til krop og mad, og den kritik hun ofte rejser af den måde vi taler om kroppe på, med udgangspunkt i debatten om Ariana Grandes vægttab. Til sidst kommer vi ind på hvad man selv kan gøre, hvis man har det svært med sin krop, og hvordan kropsidealer også rammer mænd. En oplagt episode til dig, der vil vide mere om samspillet mellem vægttab og kropsro, og få et mere nuanceret blik på den måde vi taler om kroppe på. VIL DU HAVE VORES HJÆLP? ANSØG HER Online Hybrid Forløb: https://jonas-germann-fitnesss.boonpage.com/jonas-s-online-coaching www.jonasgermann.dk www.instagram.com/jonas.germann

Hvordan ser man på smerter når man både har presset sin egen krop til det yderste og har den faglige viden til at forklare hvorfor? I denne episode har jeg min første eksterne gæst med, Jacob Beermann, som har en kandidatgrad i klinisk håndtering af smerter og blandt andet har konkurreret i trekamp (squat, dødløft og bænkpres) på det danske landshold. Vi taler om Jacobs erfaringer fra eliteidrætten og hvorfor han i dag finder stor mening i at hjælpe klienter, der oplever smerter. Vi kommer også omkring fitness-trends og sociale medier, og hvordan det påvirker vores syn på træning. En oplagt episode til dig, der er nysgerrig på styrketræning, smerter og hvad vi kan lære af mange års erfaring fra eliteidrætten. VIL DU HAVE VORES HJÆLP? ANSØG HER Online Hybrid Forløb: https://jonas-germann-fitnesss.boonpage.com/jonas-s-online-coaching www.jonasgermann.dk www.instagram.com/jonas.germann

At gennemføre en dobbelt Ironman er en ekstrem fysisk og mental præstation, der kræver alt hvad krop og hoved kan give. Men hvordan er det egentlig at stå på den anden side af sådan en oplevelse? Nogle af jer har måske fulgt med i at vores hybridcoach Line skulle gennemføre en dobbelt Ironman. I denne episode samler vi op på oplevelsen og hører hvordan det egentlig gik, og hvordan det føltes at komme i mål. Du får et ærligt indblik i hvordan det er at presse krop og psyke til det yderste, og hvilken læring man kan tage med sig når man har gennemført noget så ekstremt. En oplagt episode til dig, der har fulgt med i Lines forberedelse, er nysgerrig på ekstrem udholdenhedssport, eller blot vil høre en ærlig beretning om hvordan det er at gennemføre en dobbelt Ironman. VIL DU HAVE VORES HJÆLP? ANSØG HER Online Hybrid Forløb: https://jonas-germann-fitnesss.boonpage.com/jonas-s-online-coaching www.jonasgermann.dk www.instagram.com/jonas.germann

Du har måske hørt om hybridtræning, hvor du kombinerer styrke og kondition for at blive stærkere, hurtigere og mere robust. Men hvordan kommer du egentlig godt i gang hvis du gerne vil prøve det, uden at det bliver for uoverskueligt? I denne episode deler jeg 6 konkrete tips til hvordan du kommer godt i gang med hybridtræning. Vi taler blandt andet om hvordan du strukturerer din træningsuge, så du både får styrke og kondition med, og hvordan du prioriterer mellem de to træningsformer. Du får konkrete og realistiske råd du kan omsætte til din egen træningshverdag med det samme, uden at det kræver en stor omvæltning. En oplagt episode til dig, der er nysgerrig på hybridtræning, står og mangler et sted at starte, eller gerne vil have en simpel og realistisk tilgang til at kombinere styrke og kondition. VIL DU HAVE VORES HJÆLP? ANSØG HER Online Hybrid Forløb: https://jonas-germann-fitnesss.boonpage.com/jonas-s-online-coaching www.jonasgermann.dk www.instagram.com/jonas.germann

Muskelstyrke og muskelmasse handler om meget mere end præstation og udseende. Det har også stor betydning for vores sundhed, funktionsevne og evnen til at bevare en stærk krop gennem hele livet. Men hvordan træner og spiser man egentlig mest optimalt, hvis målet er muskelvækst og styrke? I denne episode dykker vi ned i de vigtigste principper bag muskelvækst og styrke. Med udgangspunkt i forskning taler vi blandt andet om hvordan træning og kost påvirker resultaterne, hvilke faktorer der har størst betydning, og deler konkrete råd til hvordan du kan optimere din træning og kost i praksis. Undervejs ser vi nærmere på hvordan de rette strategier kan hjælpe dig med at blive stærkere, opbygge muskelmasse og bevare en stærk og velfungerende krop – både nu og på den lange bane. En oplagt episode til dig, der gerne vil blive stærkere, opbygge muskelmasse eller blot ønsker en bedre forståelse af hvordan du får mest muligt ud af din træning og kost. VIL DU HAVE VORES HJÆLP? ANSØG HER Online Hybrid Forløb: https://jonas-germann-fitnesss.boonpage.com/jonas-s-online-coaching www.jonasgermann.dk www.instagram.com/jonas.germann

Når målet er fedttab opstår spørgsmålet ofte: Er det kost eller træning der virker bedst? I denne episode dykker vi ned i samspillet mellem kost og træning, og hvilken rolle de spiller i forhold til fedttab. Med udgangspunkt i studier taler vi blandt andet om hvordan både kost og træning påvirker kaloriebalancen, hvilken betydning de har for fedttab, og hvorfor svaret sjældent er så enkelt som enten det ene eller det andet. Målet med episoden er at give dig et nuanceret og evidensbaseret indblik i, hvad der har størst betydning for fedttab, så du bedre kan prioritere din indsats ud fra dine mål og din hverdag. En oplagt episode til dig, der ønsker en bedre forståelse af sammenhængen mellem kost, træning og fedttab, og som er nysgerrig på hvad der egentlig virker bedst. VIL DU HAVE VORES HJÆLP? ANSØG HER Online Hybrid Forløb: https://jonas-germann-fitnesss.boonpage.com/jonas-s-online-coaching www.jonasgermann.dk www.instagram.com/jonas.germann

Holdtræning er for mange en motiverende og social måde at være aktiv på. Men hvor effektivt er det hvis målet er at blive stærkere, forbedre konditionen eller opnå konkrete resultater? I denne episode ser vi nærmere på holdtræning og de faktorer der har betydning for hvor effektiv træningsformen er. Vi taler blandt andet om forskellene mellem holdtræning og individuel træning, hvordan intensitet, progression og træningsopbygning påvirker udbyttet, og hvorfor det sociale fællesskab kan spille en vigtig rolle for både motivation og vedholdenhed. En oplagt episode til dig, der allerede går til holdtræning, overvejer at starte eller blot er nysgerrig på hvor effektivt holdtræning egentlig er. VIL DU HAVE VORES HJÆLP? ANSØG HER Online Hybrid Forløb: https://jonas-germann-fitnesss.boonpage.com/jonas-s-online-coaching www.jonasgermann.dk www.instagram.com/jonas.germann
![#26 Det her øger dit indtag uden du ved det [Forskning]](https://wsrv.nl/?url=https%3A%2F%2Fstorage.buzzsprout.com%2Fd8tbbl05uhg0doiec95dgb9em88u%3F.jpg&w=96&h=96&fit=cover&output=webp&q=80)
De fleste tror at vores madvalg primært handler om viljestyrke og motivation. Men i virkeligheden bliver vi påvirket af langt flere ting end vi selv lægger mærke til, og mange af dem kan få os til at spise mere - helt uden at vi er bevidste om det. I denne episode dykker vi ned i forskningen bag de faktorer, der kan øge vores energiindtag. Vi taler blandt andet om hvordan søvn, skærmtid under måltider, distraktioner og forskellige triggere i vores omgivelser påvirker hvor meget vi spiser. Målet med episoden er at nuancere forståelsen af hvad der påvirker vores indtag, og vise at det sjældent handler om viljestyrke alene. En oplagt episode til dig, der gerne vil forstå hvorfor du måske nogle gange spiser mere end planlagt, og som ønsker konkrete indsigter fra forskningen til at skabe sundere vaner. VIL DU HAVE VORES HJÆLP? ANSØG HER Online Hybrid Forløb: https://jonas-germann-fitnesss.boonpage.com/jonas-s-online-coaching www.jonasgermann.dk www.instagram.com/jonas.germann